SU, udlandsstipendium og Fast Track-listen

Af Camilla Grøn | Opdateret: 19/11/2022

I Danmark er vi så privilegerede at få penge for at studere. Og ikke nok med det. Vi kan oven i købet tage til udlandet for at studere og tage pengene med os. Og hvis vi studerer på kandidatniveau, kan vi endda få økonomisk hjælp til at betale studieafgiften på det udlandske universitet. Pretty lucky, huh?

Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre ved at Staten på en måde sikrer sig, at undervisningen lever op til en vis standard, som kan godkendes efter dansk målestok. Ligesom med alle bureaukratiske processer kan dette dog gå hen og blive en langsommelig opgave. Det er ikke for sjov at SU-styrelsen anbefaler at gå i gang i god tid.

Der er tre privilegier man kan tage med sig til udlandet

  • SU (samme sats som hvis man bor i Danmark)
  • Udlandsstipendium (støtte til at betale studieafgift til det udenlandske universitet. Summen afhænger af studium og kan ikke overstige den reelle studieafgift)
  • SU-lån (der findes det normale månedlige SU-lån, man kender hjemme fra Danmark, og så findes der et SU-lån, der kan bruges til at betale resten af studieafgiften, hvis udlandsstipendiet ikke er nok. Man kan låne op til ca. 100.000 kr. til sidstnævnte formål)

Kilde: SU.dk

For at få disse goder, skal man holde tungen lige i munden og sørge for at skaffe alt den fornødne dokumentation. Derudover skal man væbne sig med en god omgang tålmodighed. Det kan nemlig godt tage sin tid, men hvis man blot er indstillet på det og forberedt skulle det ikke være noget problem. Jeg har fået flere uddannelser godkendt på Fast Track-listen.

Sådan får du SU og udlandsstipendium med til udlandet

I løbet af processen var jeg ofte i tvivl og søgte efter svar på nettet. Jeg skrev også til SU-styrelsen, der først svarede tilbage 3 måneder efter, og forsøgte forgæves at ringe ind. Nogle spørgsmål fik jeg aldrig svar på. Derfor giver jeg nu mine erfaringer videre til andre, der måske står i samme situation og søger svar.

Når først du har bestemt dig for, hvilken uddannelse og hvilket universitet du vil studere på, er det tid til at komme i gang med ansøgningsprocessen.

Læs også: Sådan finder du ud af, hvor meget du kan få i udlandsstipendium

Første trin: Fast Track

Er uddannelsen og universitetet allerede på Fast Track listen? Hvis ja, så tillykke! Du kan søge om SU, så snart du er er endeligt optaget på uddannelsen og kan dokumentere det. Hvis ikke, skal du først søge om at få den optaget på Fast Track.

Hvis du er lun på mere end én uddannelse eller er i tvivl om du kan blive optaget på din førsteprioritet, så vent ikke med at søge Fast Track til du har besluttet dig. Søg begge to (tre? fire?) uddannelser med det samme! Det tager nemt over 2,5 måned at få uddannelserne godkendt, så du har rigeligt med tænketid bagefter.

Andet trin: Søg ind på uddannelsen

Søg ind på din drømmeuddannelse, og om nødvendigt, betal første studieafgift (typisk første semester/modul) for at blive endeligt optaget. Du kan ikke søge om SU (eller SU-lån), før du har bevis på, at du er endeligt optaget på din uddannelse.

Bemærk: For nogle universiteter kan man ikke blive “endeligt optaget”, før man har betalt studieafgiften. Hvilket er ret irriterende, da man ikke kan få udbetalt SU-stipendium, før man har fået godkendt SU. Derfor er det en god idé at planlægge med ekstra likviditet til dette formål.

Ikke alle har en lækker stor opsparing, og er derfor virkelig afhængige af udlandsstipendiet for at cash flowet kan gå op. Det kan være et alvorligt problem. Jeg var eksempelvis nødt til at tage et lån i nogle måneder før jeg kunne få min SU og retten til SU-lån.

Tredje trin: Søg SU

Søg SU og udlandsstipendium (og evt. SU-lån). Her skal du bruge dokumentation for endelig optagelse og studieafgift.

Jeg fik mit universitet til at underskrive og stemple denne blanket, som jeg havde udfyldt for dem på forhånd.  I “andet”-feltet angav jeg studieafgiften og tidsperioden. Som jeg forstår det, lever denne dokumentation op til begge dokumentationskrav, men for en sikkerheds skyld vedlagde jeg også en kvittering på indbetaling og optagelsesbrevet (som alene ikke ville opfyldte alle krav fra SU).

Fjerde trin: Vent på afgørelse og forbered dig på at tage afsted 🙂 Husk at man løbende skal dokumentere for sin studieaktivitet, mens man er afsted. Der sker efter hvert semester.

Ventetid (Sagsbehandlingstid)

SU opdaterer deres hjemmeside hver fredag, hvor man kan se hvor lang de er kommet: Status på behandling af sager.

Læs også: Min uddannelse er blevet godkendt til SU (så lang tid tog det)

Andre muligheder for økonomiske støtte

Når du skal læse i udlandet, har du også mulighed for at søge private legater og fonde. Dette var en mulighed jeg selv har benyttet mig af, og det har lettet mit budget betydeligt. Faktisk endte jeg med at få hele min studieafgift dækket.

Se min liste over legater til kandidatstudie i udlandet.

Leder du efter andre måder at samle penge til et udlandsophold?

Læs også: Tjen penge, mens du er væk: Sådan bliver du online freelancer

  • Goddag,
    I have read your site about SU can I ask fsome help for clarification it’s for myson a Danish Citizen staying here in philippines. We will apply for Su, they have aproved 1 University in the fast track my question is when can we start to apply for SU? Is it after he past on the Entrance examination or After he have enrolled? Because i am worried if its after enrolling and if Dk don’t approve Su then i have problem. So i think its best if before enrolling.
    Hope you can help me .
    Mange tak

    • Hej Mathilde,
      I’ll reply to you in English as it seems to be your preferred language.
      If the specific study programme that your son is going to study already appears on the fast track list, he will be able to receive SU (assuming he qualifies for SU under normal circumstances – I know there are some special rules for Danes who’ve lived most of their life abroad, and I don’t know about those rules). All you have to do is send in the required documentation.
      I had to pay the tuition fee before I could get SU stipendium for my Master’s degree and had to loan money for a few months. This was because my University would not issue an acceptance letter before the first tuition fee was paid. And I needed that to send my SU application. This is important to have in mind.
      As to the SU: You will not get paid the monthly SU before starting your programme and you will have to provide documentation that you are keeping up with your studies regularly.
      Hope this helps. Please get in contact with SU via e-boks or telephone if you have more questions. I am not an expert and can only speak from my own experience.
      Best regards,
      Camilla

  • Hej Camilla,
    Tak for et godt skriv om at få SU med til udlandet. Ifht at få en uddannelse på Fast Track listen, hvad anses som gyldig dokumentation? Skal man have universitetet til at sende course description og anden info om uddannelsen, eller kan man nøjes med screenshots fra deres hjemmeside? Hvad gjorde du? 🙂
    Mvh Anna

    • Hej Anna.
      Normalt skal du “blot” finde dokumentation for at uddannelsen er anerkendt af de relevante myndigheder i det pågældende land.
      Hvor du skal indhente denne godkendelse er forskelligt fra land til land, så det skal du selv researche dig frem til.
      I Australien er det CRICOS.
      Hilsen
      Camilla

    • Jeg gemte websiden som en PDF og vedlagde sammen med linket til siden.
      Du kan gemme som PDF ved at højreklikke, vælge “udskriv” og i stedet for at vælg printer, vælger du “gem som PDF”. Du skal kun have universitetet til at sende noget, hvis det ikke fremgår af deres hjemmeside.

  • Hej Camilla

    Tak for en masse god info om denne langsommelige proces 😅

    Jeg søger ind på en uddannelse som IKKE er på Fast Track listen.
    Selve universitetet er dog registreret derinde, og andre uddannelser på samme universitet er også allerede godkendte.

    Vil styrelsen kigge på dette som dokumentation for, at universitetet er godkendt af staten?

    På forhånd tak for din hjælp 🙌

    • Hej Mickey.
      Hvis din specifikke uddannelse IKKE er på listen, skal du stadig søge om at få den optaget og fremvise dokumentation. Men du slipper for at søge om at få universitetet godkendt – og der er en virkelig god chance for at uddannelsen godkendes, når du kan se andre lignende uddannelser fra samme institution er godkendt.
      Håber det er svar nok.
      – Camilla

      • Hej igen Camilla

        Jeg har allerede søgt om at få uddannelse på Fast Track.

        Jeg gik bare og var nervøs for, hvorvidt jeg havde vedlagt den nødvendige dokumentation for statsgodkendelsen. Jeg vil nødig vendte 4-6 uger mere pga dét 😅

        Men du har gjort mig en smule mere rolig, så tak for det 🙏

  • {"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
    >