fbpx

Højt-konverterende salgssider

Du har ambitioner om at ændre verden og status quo med din forretning. Det har jeg også.

Ser du, jeg tror på, at marketings-verden har brug for bedre salgstekster, der konverterer bedre. Den slags tekster der virkelig rører ved noget i læseren – og ikke bare behandler dem som kunder på samlebånd.

Ikke flere af kyniske robot-tekster eller overhypede reklametekster, som der allerede findes nok af derude. Det er bare støj.

I min tid som tekstforfatter har jeg fundet ud af at

Kunder køber IKKE fra dig fordi...

Dit produkt er godt eller fantastisk

(vigtigt, men ikke nok)

Dine priser er rimelige

(ikke relevant)

De vil have hvad du har på hylderne

(ikke afgørende)

Så hvad får rent faktisk kunderne til at trække dankortet frem?

Du skal tale til deres følelser. Vise du forstår deres inderste ønsker og behov.

Mange tror, at vi mennesker køber baseret på logik. Men det er langt fra sandheden.

Faktum er (og det er videnskabeligt bevist) at vores købsbeslutninger i høj grad er baseret på følelser. Bagefter retfærdiggør vi vores køb ved at argumenterer med logik.

Forestil dig det her…

Du logger ind på dit analytics-system og ser at konverteringsraterne er steget med over 100% og dine salg er fordoblet siden sidste måned.

Giver det sommerfugle i maven?

Det er sådanne resultater jeg taler om, når jeg siger landingssider med salgstekster, der rent faktisk sælger!

Her er nogle af de taktikker, jeg bruger til at appellere til kundernes følelser:

Forståelse

En dyb forståelse for kundernes smertepunkter, frygt, tøven, ambitioner og drømme. Ikke det du tror, men det de rent faktisk føler!

Tal deres sprog

Jeg bruger kundernes eget sprog, så de kan identificere sig med dit budskab. F.eks. ønsker de fleste kvinder ikke at “pumpe jern” og de fleste mænd ønsker ikke at “tone ballerne”.

Intelligent storytelling

Hvem elsker ik’ en god historie? Især når man selv er hovedperson. Dine kunder er ingen undtagelse. Storytelling skal handle om kunderne – og ikke omvendt. De er stjernen, ikke dig.

Illusionen om knaphed

Hvis mennesker har ubegrænset tid til at bestemme sig for at gøre et køb, tager det en evighed for dem at beslutte sig. Jeg hjælper dig med at skabe et budskab, der signalerer knaphed, så kunderne reagerer hurtigt på dit tilbud.

Socialt bevis

Du ved nok godt, at kundeudtalelser er vigtige for at bygge tillid op på nettet. Men vidste du også, at de fleste virksomheder bruger deres kundeudtalelser forkert? Jeg hjælper dig med at “frame” dine kunders værdifulde ord, så én glad kunde bliver til ti!

En højt-konverterende salgstekst kan ikke redde et dårligt produkt.

Jeg kan desværre ikke love guld og grønne skove til Gud og hver mand. (Selvom jeg gerne ville!)

For eksempel, tror jeg ikke på falsk markedsføring eller på at presse kunder til at købe noget, de i virkeligheden ikke vil ha’. Hvis dit produkt er så dårligt, at du er nødt til at ’tricke’ folk til at købe det – ja så ka’ jeg ikke hjælpe dig.

Leder du derimod efter at få kommunikeret den fantastiske værdi, du kan tilbyde dine kunder, så de bliver ellevilde efter at købe fra dig – så er jeg den rette tekstforfatter.

Jeg arbejder kun med konge-kunder. Er det dig?

Prøv min tjekliste-test (og få svar med det samme!):

Du er ambitiøs og tager din markedsføring seriøst.

Du ønsker at skabe ægte og dybe relationer til dine kunder.

Du lever og ånder for at give dine kunder den bedste oplevelse. Nogensinde.

Sidder du og råber JA-JA-JA efter skærmen lige nu? Så skal vi helt sikkert arbejde sammen!

Grib fat i mig lige her.

Konge-kunder jeg har hjulpet

Udtalelser

Jeg havde brug for en landingsside, men havde svært ved at få min idé ned på færre ord, som enkelt kunne forklare og fænge.

Vi havde god kemi fra starten og Camilla kunne hurtigt sætte sig ind i min nye service. Hun var ikke bange for at sige mig imod, og er god til at tage feedback ind. Hun ved at det er bolden, ikke manden, der diskuteres.

Camilla sætter forventninger til dig, så du skal være forberedt på at blive udfordret. Er du klar på det, ja, så får du til gengæld både leveret et stykke arbejde af ekstrem høj kvalitet og en professionel samarbejdspartner, hvis eneste mål er at gøre netop din forretning bedre.

Josephine
Iværksætter i rejsebranchen

Camilla ved hvordan man skriver, så det taler til mennesker – ikke specialister, som jeg ville have skrevet det.

Hendes resultater er gået over mine forventninger på så mange måder, og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med hende.

Jeg har især været glad for Camillas gode forståelse for, hvad jeg gerne vil opnå, hendes skarpe supplerende spørgsmål og hendes måde at udfordre mig på, så jeg blev endnu skarpere på, hvad jeg gerne vil, og hvor jeg vil hen med de forskellige tiltag, jeg ønskede hendes hjælp til.

Beata
QA konsulent & åndedrætstræner

Skal dine salgstekster konvertere bedre?

Book et udforskende kald i dag.
Udfyld kontaktformularen og fortæl mig alt om dig, din forretning og dine behov.