Jeg skriver tekster, der får dine drømmekunder til at gå fra "Øh, hvem er du?" til "Hvor har du været hele mit liv? Her er mit dankort!!!"

Min mission er at gøre online-verdenen til et bedre sted. Et. ord. ad. gangen.

Jeg tror på, at internettet har brug for bedre tekster. Den slags tekster der virkelig rører ved noget i læseren – og ikke bare behandler dem som kunder på samlebånd. Tekster der vækker følelser og giver lyst til at læse videre, klikke videre, shoppe videre.

Jeg kan næsten ikke bære at se flere af de der sjæleløse robot-tekster eller over-hypede reklamebudskaber, der allerede findes så mange af derude. De er bare støj i mere larm. Den eneste handling de fremprovokerer er, at læseren klikker panisk på tilbage-knappen, mens de tænker “lad mig komme væk!”

Det er ikke, hvad du får hos mig.

Så hvad får du hos mig?

Jo, det skal jeg sige dig. Du får kvalitetstekster.

Du ved, den slags der…

  • Vækker opmærksomhed
  • Sætter bankende hjerter i brand
  • Loader penge op på bankkontoen
  • Får kunderne til at komme igen og igen
  • Giver dig højtråbende fans, der spreder godt ”word of mouth”

Jeg skriver for dig, fordi du vil give dine drømmekunder sommerfugle i maven og kriller i fingrene, når de rækker ud efter dankortet.

Lyder det for godt til at være sandt?

Så har du måske arbejdet sammen med en mindre professionel tekstforfatter før. Den slags der sprinkler teksten med flotte ord og skriver en (næsten) grammatisk korrekt tekst, men som gætter sig frem til, hvad du og dine kunder vil have.

Sådan arbejder jeg ikke.

For der kommer ingen resultater af, at gætte sig frem (også selvom man kamuflerer det med finurlige ord).

Sådan arbejder jeg

Kvalitetstekster er baseret på research (kombineret med en god portion viden om, hvordan vores hjerner fungerer!). Så i starten af vores samarbejde kommer jeg til at stille dig en masse spørgsmål. Men bare rolig. Hvis ikke du har svaret, så finder vi det sammen.

Når jeg skriver for dig, skal vi først finde ud af; hvem du er, hvad du gør, hvem du gør det for, hvad de har brug for og hvad de drømmer om.

Først derefter finder vi ud af, hvad dit budskab er, og hvordan vi skal kommunikere det på en måde, der får dine ideelle kunder til at græde glædestårer over ENDELIG at have fundet DIG!

Lyder det godt?

Lidt fakta om mig

(du gider jo ikk' arbejde sammen med en komplet fremmed, vel?)

Fun facts

Jeg er udlandsdansker. Bosat i hjertet af solrige Barcelona med minder fra Colombia, Australien og Argentina i bagagen. Når jeg ikke sidder ved keyboardet, er jeg nede og danse salsa og reggaeton på den lokale dansebar. Jeg er livsnyder. Filosofisk introvert. Nutella-elsker. Krebs. INFJ. Rød-gul kundetype. Generator. Neurodivergent. Vild med katte. Og glad ejer af 5 dæk spirituelle kort.

Vil du ha’ flere fun facts? Så find mig på Instagram.

Boring facts

Master i strategisk kommunikation (med udmærkelse) fra University of Western Australia. Bachelor i interkulturel markedskommunikation fra Copenhagen Business School. Certificeret ekspert i emotionelle kundetyper hos Institut for Kundetyper. Uddannet conversion copywriter hos Copyhackers. Certificeret content marketer hos Copyblogger. Certificeret Life Coach hos verdens allerbedste life coach school: LCS. (Ok, der er jeg nok liiidt biased. Men seriøst, den er virkelig den bedste.)  Top-anmeldt af mine kunder på Upwork.

CV samt flere boring facts kan findes på LinkedIn.

Se, mor! Jeg er bestået:

Blåstemplet af de her legends ...


Den del hvor jeg skriver om mig selv i tredjeperson (akavet!)

Camillas (semi) professionelle bio

Camilla Grøn hjælper badass iværksættere, coaches, behandlere, vidensformidlere og kursusskabere med at skrive de magiske ord, der skaber salget.

Hun bruger sine kommunikations-superkræfter til at bygge den type brands, der giver drømmekunderne sommerfugle i maven og kriller i fingrene, når de rækker ud efter dankortet.

Når Camilla ikke sidder ved tastaturet (eller skriver om sig selv i tredje person ental), kan du finde hende på dansegulvet med Spotify’s Colombia Top 50 på fuld blus eller i eksotiske omgivelser et sted i den sydlige del af verden. #livsnyder

Gi' mikrofonen til konge-kunderne 🎤


Mit tidsforbrug på kampagner er kraftigt reduceret

Camilla er ikke 'bare' en tekstforfatter. Hun er også en rigtig god sparringspartner, hvilket betyder, at jeg slipper for at sidde alene med alle de strategiske overvejelser omkring kampagner og salgsarbejde.

Camilla er en fornøjelse at arbejde sammen med og leverer 100 % på det, man aftaler. Hun er meget struktureret, har det forkromede overblik og styrer processen med sikker hånd. Det betyder, at jeg ikke skal tænke på, hvad vi skal og hvornår. 

Anne Pernille Fischer

Anne Pernille Fischer

Business-mentor og coach

Lanceringen konverterede med 32,23%!

Jeg er overvældet, begejstret og taknemlig! Camilla nailer den i første hug.

Lanceringen af mit akademi konverterede med 32,23%!

Camilla har fuldstændig forstået min tone og ambition. Og det er imponerende, så tæt hun lægger sig op ad min egen stemme!

Jeg retter ofte kun et par ord, og så er teksten klar det at blive sendt ud. Det er magisk.

Anita Dalsgaard

Strategisk digital rådgiver

Men nok om mig.
Hvad med DIG?

Hvad er du sat i verden for at udrette? Fortæl mig alt om dig, din passion, din mission, din forretning og dine drømme.

>