Den famøse cookie- og persondatapolitik 🍪😋
Ingen bruger frivilligt deres søndag eftermiddag på at læse persondatapolitikker. Men hey, det er faktisk ret vigtigt.
Så jeg har besluttet at gøre det her så simpelt, ligetil og sjovt for dig komme igennem som var menneskeligt muligt—fordi hvem siger, at jura absolut skal være skrevet på et kedelig sprog? Ikke mig i hvert fald.
Så snup en kop kaffe (eller en cookie), og lad os komme i gang.
Hvad er cookies overhovedet?
Du kan ikke bevæge dig på nettet uden at støde på et cookie-banner.
Er de irriterende? Ja. Er de forvirrende? Endnu mere ja—især hvis du ikke aner, hvad cookies egentlig gør, eller om det overhovedet er smart at trykke på "acceptér."
Her er, hvad du skal vide: Cookies er som små digitale post-its, der gemmes på din enhed. De hjælper min hjemmeside med at være hurtigere (ved at gemme genveje) og huske dine indstillinger, så du ikke skal starte forfra, hver gang du kigger forbi.
For eksempel:
- Cookies husker dine præferencer. Som hvilket sprog du foretrækker eller hvor langt du nåede i den YouTube-video.
- Cookies gør alting hurtigere. Cookies lader din browser tage genveje, så den ikke skal bruge lige så lang tid på at loade hver side.
- Cookies gør ting relevante. Cookies hjælper med at vise dig indhold og annoncer, der rent faktisk interesserer dig, frem for at irritere dig.
Hvad så med tracking pixels?
Pixels er cookies-teknologiens nørdede fætter. Det er bittesmå, usynlige kodestykker, der fortæller mig, hvordan du interagerer med min hjemmeside og mine annoncer.
For eksempel: Hvis du besøger min hjemmeside og senere ser annoncer på Instagram for nogle af mine produkter— så er der en pixel på spil.
Kort opsummeret:
- Cookies: Gemmes på din enhed og gør din browsingoplevelse mere smooth.
- Pixels: Sender info tilbage til platforme som Meta eller TikTok for at forbedre mine annoncer.
Skal du bekymre dig om cookies?
Internettet har sine skumle hjørner, og det er godt at være opmærksom. Men når det kommer til cookies (i hvert fald her på siden), så er svaret: Nej. Ingen grund til bekymring.
Her er hvorfor:
- Du er anonym. Cookies og pixels fortæller mig ikke, hvem du er. De giver mig bare generelle statistikker om, hvilke sider der er populære, og hvilke produkter folk køber.
- Din personlige data forbliver personlige. Cookies og persondata er to forskellige ting, og jeg holder dem adskilt. Jeg ved altså ikke noget om dig, med mindre du vælger at dele det med mig.
- Du kan slette dine cookies når som helst. Cookies gemmes lokalt i din browser, så du kan slette dem eller beholde dem. Valget er dit.
TIP: Vil du ændre i dine cookie-præferencer? Klik på den lille cookie-ikon nederst på siden. 🍪
Persondata
I modsætning til cookies handler persondata om dig. Det er oplysninger, der kan identificere dig og kan være følsomme.
Men bare rolig, jeg indsamler kun personfølsom data, når du selv vælger at dele noget med mig.
For eksempel når du:
- Tilmelder dig mit nyhedsbrev eller skriver dig op på en venteliste.
- Køber noget.
- Udfylder en kontaktformular (Juhu! Jeg elsker at høre fra dig).
Jeg indsamler f.eks.:
- Navn og e-mail: I forbindelse med ordrer, nyhedsbreve eller forespørgsler.
- Adresse og CVR-nummer: Til fakturaer, leveringer eller måske en lille overraskelse, der skal sendes afsted. (Elsker overraskelser!)
- Betalingsoplysninger: Disse behandles sikkert gennem Stripe eller PayPal—jeg gemmer ikke disse data selv.
- Din mening: Når du udfylder en formular (fordi dit synspunkt er vigtigt for mig)
Tredjepartsværktøjer jeg bruger
For at holde min forretning kørende bruger jeg en række udvalgte platforme og værktøjer, jeg stoler på:
- Stripe: Til sikker betaling.
- ThriveCart: Min checkout-løsning.
- Quaderno: Til bilag, regnskab og skat.
- BigScoots: Hosting, så siden kører hurtigt og uden fejl.
- Google Workspace: Til dokumenter, data og formularer.
- Google Analytics (GA4): For at se, hvilke sider der er populære.
- Mailerlite/Amazon Web Services: Til nyhedsbreve og e-mails.
- Hotjar: For at forstå, hvordan besøgende interagerer med siden.
- Vimeo: Til videoer og de tilhørende analyser.
- Pixels fra Meta, TikTok, Snapchat og LinkedIn: Til målrettede annoncer.
Disse værktøjer er mit digitale A-hold. De sørger for, at jeg kan levere en ordenlig service til mine kunder og besøgende.
Hvordan jeg passer på dine data
Dit sikkerhed er vigtig. Jeg lover at behandle dine data på en sikker og respektfuldt måde–og altid i overensstemmelse med gældende regler og GDPR.
Sådan beskytter jeg dine data:
- Jeg gemmer dine data sikkert på pålidelige platforme (se listen ovenfor).
- Udbyderne overholder EU’s standarder for datasikkerhed, for at sikre at dine data er ordenligt beskyttet.
- Kun jeg (og mine betroede serviceudbydere) har adgang til dine data.
- Personlige data holdes helt adskilt fra cookie-data for at beskytte din anonymitet.
- Når dine data ikke længere er nødvendige, sletter jeg dem hurtigere, end du kan afmelde et spam-nyhedsbrev.
Og fordi regnskabensfeerne kræver det, gemmer jeg købsoplysninger i fem år.
Samtykke
Når du deler dine data med mig, giver du mig samtidig grønt lys til at håndtere dem i henhold til politikken beskrevet på denne side.
Hvis du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev, har du også sagt ja til, at jeg må sende dig opdateringer, tips og tilbud.
Du kan afmelde dig nyhedsbrevet når som helst. Bare klik på afmeld-linket i bunden af en e-mail eller kontakt mig direkte. Bare rolig, jeg bliver ikke sur—jeg vil stadig synes, du er lige så fantastisk!
Dine rettigheder
Dine data, dine regler. Derfor har du 100% ret til at:
- Se dine data: Vil du gerne vide, hvad jeg har liggende om dig? Bare spørg, så sender jeg det straks.
- Slette dine data: Har fortrudt at du har delt noget med mig? Ingen problem. Giv besked, så sletter jeg det hele.
- Ændre i dine cookie-præferencer: Klik på cookie-ikonet nederst på siden, så kan du justere dine indstillinger alt det, du vil. 🍪
Spørgsmål eller bekymringer?
Bare skriv til mig. Jeg er her for at hjælpe!
- Camilla GrønMoms nr: ESY7333886M
- Pl. Maria Mercè Marçal i Serra, 14Portal 4, 2-1008911 Badalona
- Hej [at] camillagroen.com